Din lokale partner indenfor maskiner, værktøj og tilbehør

til glas- og stenindustrien

Om Per Mordt

Per Mordt har igennem mange år specialiseret sig inden for værktøj og tilbehør til glas- og stenindustrien. Derudover leverer vi maskiner og samlede løsninger til sten- og glasbearbejdning, for eksempel CNC-maskiner, skæremaskiner og kantbearbejdningsanlæg.

Vi repræsenterer førende internationale brands som Biesse, LiSEC og Diamut og arbejder målrettet med løsninger, hvor kvalitet, præcision og pålidelighed er i centrum. Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i den konkrete opgave og din produktion.

Som datterselskab af Junget har vi en stærk forankring i branchen og adgang til et bredt setup inden for service og support. Vi har en tæt dialog med Jungets serviceafdeling, som dækker hele landet med erfarne serviceteknikere. Det sikrer hurtig respons, kompetent sparring og stabil drift hos vores kunder.

Vores tilgang er enkel: Som en pålidelig samarbejdspartner bidrager vi med både rådgivning, udstyr og service.

Per Mordt er opbygget omkring tre centrale kompetenceområder:

  • Salg af skærende værktøj, tilbehør og kemikalier
  • Salg af maskiner
  • Maskinservice og teknisk support

Med lokal tilstedeværelse, kort responstid og stor teknisk indsigt er Per Mordt en kompetent samarbejdspartner for professionelle aktører i den danske glas- og stenindustri.

Hvis du vil vide mere om vores maskin- og værktøjsløsninger til glas og sten, finder du dem under menupunkterne Glas og Sten i topmenuen.

Per Mordt forhandler kendte mærker som …

Derfor vælger kunder Per Mordt

Når du samarbejder med os, får du:

Én partner for både maskin- og værktøjsløsninger
Du får samlet rådgivning inden for både maskiner og skærende værktøj til bearbejdning af sten og glas. Det giver bedre samspil mellem udstyr, processer og slutresultat.

Rådgivning baseret på din produktion – ikke standardløsninger
Vi tager udgangspunkt i dine materialer, din produktion og dine krav. Uanset om du arbejder med glas eller sten, hjælper vi dig med løsninger, der fungerer i praksis.

Erfaring på tværs af glas og sten
Vores indgående viden om både glas- og stenindustrien betyder, at du får løsninger, der er afprøvet, gennemtestet og tilpasset reelle produktionsmiljøer.

Stabile løsninger med fokus på drift
Vi tænker helhedsorienteret – fra maskine og værktøj til arbejdsflow og output. Resultatet er færre stop, bedre kvalitet og mere effektiv udnyttelse af produktionen.

Tryghed i investeringen
Når maskiner og værktøj spiller sammen fra starten, reduceres risikoen for fejlvalg. Det giver en mere robust løsning og bedre økonomi – både på kort og lang sigt.

Værdier, der præger den måde, vi arbejder på

I Junget og Per Mordt kendetegnes vi af et fælles værdigrundlag. Bliv bekendt med os gennem de værdier, der former den måde, vi arbejder på.

Få et kort indblik i, hvem vi er.

Download brochure